Udstillinger og Events

Video fra udstillinger

Udstilling i Cobrarummet på Sofienholm

Jubilærumsudstilling på Københavnsrådhus med KKS

Sommerudstilling

Galleri Benmel i Nexø

Kultur events

 

I mit arbejde med kunst og kulturformidling, har jeg produceret opgaver sammen med Billedskoler, produktionsskoler, kommuner og private aktøre. Herunder er et udpluk af projekter: Klik på billedet!

Jeg har i December 2015 designet 2 stjernet til Køge torv, for Køge kommune:

Udstilling på Kulturlofter: november december 2015 Grafik og tekstiltryk. Tema: Stevns Klint og landskabet.

Kirsten Kjærs museum

Fire af udstillerne har i deres bidrag direkte og tydeligt forhold sig til de portrætter af Kirsten Kjær, deres billeder relaterer sig til. Set fra venstre Nurith Lumer-Klabbers til Bodil Koch, Vibeke Frost til Dora Miehe, Anni Rose til Bodil Koch og Ketty Steffensen til Bodil Koch.

Stærke kvinder hos Kirsten Kjær

Kirsten Kjær Museet i Langvad skifter udstilling to gange i løbet af denne udstillingsperiode

Af: Villy Dall og Peter Mørk (foto) villy.dall@nordjyske.dk

03. juni 2015 23:00

 

 

… LANGVAD: Netop i morgen, fredag, grundlovsdag 5. juni, er der gået 100 år, siden ”fruentimmere” fik stemmeret med Kongens og regeringens underskrifter på 1915-grundloven. Samme dag åbner Kirsten Kjær Museet i Langvad for dette års udstillinger, som ifølge bestyrelsesmedlem Helga Thagaard skifter to gange, således at der reelt er tre sæsoner - forår, sommer og efterår.

 

Ved ferniseringen fredag over middag på sommerens udstillinger præsenterer 22 medlemmer af Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS). De har alle sagt ja tak til en udfordring, museets bestyrelse har stillet: Fremstil hver ét værk med udgangspunkt i ét af fem portrætter af Kirsten Kjær (1893-1985). Hvert portræt viser en af dansk kulturlivs stærke kvinder, og de fem udvalgte er Bodil Koch (1903-72), mangeårigt folketingsmedlem (S) samt kirke- og kulturminister, Anna Westergaard (1882-1964), kvindesagsforkæmper, fagforeningsaktivist og landstingsmedlem (R), Terry Adler (født 1924), fotograf, Hulda Lütken (1896-1946), forfatter og digter, Dora Miehe (1868-1945), cirkusartist og -direktør.

 

- Kirsten Kjærs ”stærke kvinder” er alle for længst døde, men de synliggjorde hver især i deres virke, hvad kvinder kan og vil. De gik mod strømmen i forhold til det herskende kvindebillede og brød med mange konventionelle forestillinger om, hvordan kvinder bør leve deres liv, siger Helga Thagaard, der selv er en af udstillerne, og tilføjer, at de på udstillingen deltagende nutidige kunstnere er indstillet på at tage denne arv op.

 

En af dem, Pia Stuer Lauridsen, har dertil sin egen udstilling på museets grafikgang, hvor hun med udstillingen ”I en tilstand af træ” viser, hvad hun med papir og pen fik ud af et intenst studieophold på museet i januar. Alle tegningerne viser træer, som findes rundt omkring museets bygninger. Dertil viser hun nogle originale værker til sin ”Natur Dagbog Samsø”.

 

I forbindelse med udstillingen er der en grafikworkshop, hvis resultater så bliver udstillet i det lange galleri.

 

Videre fortsætter man fra i fjor med en anden udstilling fra Land Art Rebild, hvor der er sat fokus på Himmerland-projektets kunstneriske råds fire medlemmer og deres tilgang til land art-genren. Det er foruden Pia Skogberg, der er leder af museets grafiske værksted, også Mikael Hansen, Tulle Ruth og Viel Bjerkeset Andersen.

 

Videre er der i koncertsalen John’s Hall igen ophængt fotografier af den brasilianske Caroline Bittencourt, ligesom der i hjørnegalleriet er malerier af Lasse Langvad, der 15. juli afløses af illustrator Natascha Schwarz, Berlin - foruden museets faste udstillinger af Kirsten Kjærs malerier og keramiksamlingen.

CONTACT DETAILS

Kratvej 12a 4652 Hårlev

51 21 76 08

Copyright @ All Rights Reserved